Forberedelser:
For at få et godt resultat skal bagruden være helt ren og tør. Begynd med at vaske ruden indvendigt med vand og sæbe. Derefter kan man med fordel rense ruden af med sprit, så man er sikker på at ruden er helt affedtet.
Sikring
Reparationslak til elbagruder
Klud
Vand
Evt. sprit
Hvis der ikke kommer varme i trådene på elbagruden, skyldes det ikke nødvendigvis, at den er gået i stykker. Som alt andet elektrisk i bilen har den en sikring. Find bilens sikringsboks. Den sidder ofte til venstre ved eller under instrumentbordet eller ude i motorrummet fremme mod kabinen.
Ved hjælp af bilens instruktionsbog finder du ud af, hvilken sikring der hører til elbagruden. Hvis denne sikring er brændt over, sætter du en ny i. Den skal have samme ampere som den gamle sikring. Derefter skal årsagen til kortslutningen findes; det kan være blottede ledninger, funktionsfejl i kontakten m.v. Få evt. bilværkstedet til at hjælpe dig.
Er sikringen ikke brændt over, skal du kontrollere alle ledninger og samlinger undervejs fra kontakten inde i bilen og ud til elbagruden. Er der brud eller løse ledninger, skal dette udbedres.
Er forbindelserne i orden, er det sandsynligvis én af trådene i ruden, som er gået i stykker. Undersøg alle trådene, og find bruddet. Sammen med reparationslakken fås en lille skabelon, hvor revnen i midten passer med bredden på en varmetråd.
Fjern forsigtigt en evt. løs tråd, men lad endelig være med at trække mere af end højst nødvendigt. Løse tråde kan limes på med kontaktlim. På lakkens brugsanvisning kan du desuden se, hvor lange skader du kan reparere.
Vær klar med reparationslakken, som har en lille pensel i låget, og hold skabelonen mod ruden, så dens revne passer fuldstændigt med den brudte tråd. Påfør lakken i et jævnt lag, og fjern skabelonen. Lad lakken tørre.
Annonce