Normalt er en tapetrulle 10,05 meter lang og 53 cm bred, men der forekommer også andre mål. Såvel ved beregning af forbruget som under opsætningen skal man være opmærksom på tapetets rapport. Det vil sige den afstand, der er imellem mønsterets gentagelse på tapetbanen.

Et stort mønster, der måske samtidig bevæger sig skråt ned over tapetet, kan give en forskydning (rapport) mellem banerne på helt op til 55 cm.

For tapeter uden mønstertilpasning eller med kun mindre rapport kan man hurtigt anslå forbruget af tapetruller ud fra efterfølgende skema, hvor der er regnet med fradrag for én dør samt ét stort eller to mindre vinduer i rummet.

Stødning eller overlapning
Tykke tapeter opsættes altid, så kanterne mellem banerne støder tæt op mod hinanden. Derved bliver samlingerne næsten usynlige. Samme fremgangsmåde bruges i forbindelse med mønstrede tapeter, hvor motivet i banerne skal passe nøjagtigt sammen.

En anden metode er overlapning, hvor man lader hver bane gå cirka 5 mm ind over den foregående. Derved undgås sprækker mellem banerne, hvis papiret trækker sig sammen under tørringen.

Overlapning anvendes ved tynde tapeter uden overfladebehandling eller mønster. Brugt i forbindelse med sværere tapeter vil metoden give nogle tykke og ikke særligt pæne forhøjninger.

Først grundpapir
På pudsede vægge samt på vægge af letbeton eller betonelementer, hvor der ikke i forvejen sidder helt og fast papir, bør man først opsætte grundpapir for at få et godt slutresultat.

Grundpapiret dækker mindre ujævnheder i væggen og giver samtidig en ensartet klæbeflade for tapetet. Især hvor tapeter skal stødes, er grundpapir vigtigt for at opnå en god finish. Det sikrer nemlig, at der ikke opstår sprækker mellem tapetbanerne, når de tørrer. Desuden er grundpapir en velegnet bund for plasticmaling af vægge.

Grundpapir bør aldrig opsættes med overlapning, Papiret skal derimod stødes, så der er cirka 1 mm mellem banerne.

Specielle tapettyper
Vinyltapeter er vaskbare og derfor særligt anvendelige til køkken, bad og bryggers. De fås både med glat og struktureret overflade, eksempelvis som fliser.

Tynde vinyltapeter fås også forlimede. Det vil sige, at de på bagsiden har et tørt lag lim, så man efter tilskæring af banerne kun behøver at lægge dem et halvt til et helt minut i et kar med vand, hvorefter de er klar til at fæstne på væggen.

Det lyder nemt, men er i praksis ofte det modsatte. På de forlimede tapettyper har man nemlig ingen mulighed for at regulere klisterlaget, afhængigt af hvor jævn og sugende en bund tapetet skal opsættes på.

Skumtapeter, der er fremstillet af enten vinyl eller akrylplast, er særligt støjabsorberende. Disse tapeter har en kraftig reliefstruktur og tåler normal aftørring.

Tekstiltapeter findes som vævede varer, eksempelvis hessian, og som produkter med lodrette tråde.

Glasvæv
En anden form for dekorativ og bomstærk vægbeklædning er glasvæv og glasfilt. Det består af tynde glasfibre, der er spundet til tråde og derefter vævet i fine eller grovere mønstre. Glasvæv og -filt er hvidt og beregnet til efterfølgende overmaling.

Da materialet i sig selv er blødt, har man efterbehandlet det med en form for stivelse, så det er formfast som karton og dermed nemt at sætte op. Ved kontakt med den våde lim, der smøres på væggen, bliver glasvævet atter blødt, og under tørringen binder det stramt mod underlaget.

Det er et ideelt materiale til beklædning af fx pudsede vægge og lofter med tendens til revnedannelse. Her vil vævet eller filten fungere som en armering.

Glasvæv fås almindeligvis i ruller med 25 meter lange og 1 meter brede baner. Man har dog også mulighed for at købe mindre længder af en rulle.

Bolig inde sponsores af: