Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside

Håndbogen

 
 
 

Fjern fugtskjolderne fra det pudsede loft

Fjern fugtskjolderne fra det pudsede loft

Af Erik Boile og Flemming Rasmussen

Politikens store gør det selv

Udgivet af Politikens Forlag

 
Gulbrune skjolder på pudsloftet forårsaget af nedsivende vand er i sig selv harmløse, men de er ikke just nogen pryd for øjet.

De kommer næsten øjeblikkeligt, hvis der er utætheder i taget, og de er vanskelige at slippe af med.

Ethvert forsøg på at dække skjolderne med et par lag maling er på forhånd dømt til at mislykkes. Skjolderne vil blive ved med at trænge igennem.

Et tilfredsstillende resultat må indledes med, at utætheden findes og udbedres. Næste skridt er at væbne sig med tålmodighed og vente på, at den fugt, der har samlet sig i loftkonstruktionen, fordamper fuldstændigt.

Det kan du bedst sikre dig ved at lade loftet tørre 2-3 måneder, inden arbejdet med at behandle loftpudset går i gang.

 

Fremgangsmåde

Såfremt pudsloftet kun er malet med plast- eller akrylmaling, vaskes det med vand tilsat et grundrensemiddel. Har loftet derimod tidligere fået kalk eller limfarve, skal det vaskes fuldstændigt ned, som beskrevet i afsnit »Rengøring af loftet«.

Det rensede pudsloft skal nu behandles med Isofluat. Et syreprodukt i pulverform, der opløses i vand i forholdet 1 kg pulver til 3,5 liter vand. De skjoldede områder af loftet bør stryges to gange med midlet.

Tjekliste
Advarsel

Isofluat er et stærkt ætsende middel med sikkerhedskode 00-4.

1. Brug derfor sikkerhedsbriller og beskyttelseshandsker under blanding og håndtering.

2. Benyt desuden en plastspand til opløsning af produktet.

3. Metalspande og værktøj af metal bør ikke anvendes i forbindelse med opløsningen.

4. Sørg desuden for en grundig tildækning af hele rummet, især glas, metal og keramiske flader.

5. Den næste dag vaskes loftet efter med rent vand. Såfremt pudsen stadig smitter af, skal den stryges med en såkaldt forankringsgrunder (vandig akrylgrunder), der er ganske harmløs at arbejde med. Den kan påføres med enten malerrulle eller pensel.

6. Når grunderen er tør, kan du male med almindelig loftplastmaling, og alle skjolder er forsvundet.

 
 

 
Print
 
 
Bolig inde sponsores af:
 

Læs også artikler om:

 
 
 

Annonce

Håndbøger til dig og dine projekter