Halogenlampen blev oprindelig anvendt som spot-belysning i butiksvinduer. Men efterhånden har de små lamper også vundet indpas i mange hjem, hvor de bruges til at skabe flotte lyseffekter og give en god og kraftig belysning i fx køkkener og arbejdsrum.

Selve lyskilden er en lille pære, også kaldet halogenbrænder, der er på størrelse med en lillefinger-negl. Den giver et hvidt koncentreret lys, så man opnår en ren og naturtro gengivelse af farverne i rummet.

Brænderne fås i to typer, der henholdsvis har glødetrådene anbragt på langs (aksialt) og på tværs (transversalt) af kolbens længderetning.

De to placeringer giver forskellig fordeling af lyset. Brændere med glødetråden på langs er især egnet til lamper med spejlende reflektor, hvor der ønskes en præcis styring af lyset. Typen med tværsiddende glødetråd bruges, hvor belysningen skal være mere »blød« og spredt.

Efterfølgende vil den lille pære blive kaldt for »brænderen«. Den fås imidlertid også sammenbygget med armatur og reflektor som en enhed. I de tilfælde anvendes betegnelsen »lampe«.

En anden fordel ved halogenbrænderen er, at den giver mere lys for pengene. Her kan man nøjes med effekter på 20, 35 og 50 watt for at opnå samme lysstyrke som med glødepærer på 40, 60, 75 og 100 watt. Endvidere har brænderen en levetid på 2000 til 3000 timer, hvilket er tre gange længere end for glødepæren.

I boliger benyttes halogenlys hovedsagelig i spots og læselamper, hvor de kun oplyser et begrænset område. Bruges halogenlamper som loftbelysning, bør man være opmærksom på, at de vil få lys fra rummets almindelige glødepærer til at virke skummelt og meget rødt.

En varm sag

Halogenlampen er i princippet en lille glødelampe, men dens kolbe indeholder en gasart, der er tilsat et halogen – fx brom eller jod. Når lampen tændes, vil dette halogen forårsage en kemisk proces, som fremkalder det hvide lys. Lysstrålerne samles i et bundt og rettes fremad af lampens reflektor.

Den kan enten være af glas, så omkring 50 % af varmen fra brænderen kan passere bagud – en såkaldt koldtlys-reflektor – eller af aluminium, hvorved al varmen reflekteres fremad sammen med lyset.

En tændt halogenlampe har en temperatur på omkring 650 grader. Nogle fatninger kan ikke tåle så stærk varme. De er mærket med et overkrydset symbol, som markerer, at her må ikke bruges lamper med koldtlys-reflektor. Et andet symbol fortæller, hvor lang afstand (i meter) der mindst skal være til den nærmeste belyste genstand.

Rør aldrig ved en halogenpære eller -lampe, der er tændt eller lige er slukket. Vent, til den er kølet af. Ved udskiftning bør man heller ikke sætte fingeraftryk på den nye pæres overflade. Det vil afsætte fedtstof, der nedsætter pærens levetid.

Transformator nødvendig

Halogenlamper kaldes også for lavvolt-lamper. Ganske vist findes der også typer til 230 volt, men dem, vi anvender til belysning i boliger, er beregnet til en lav spænding. Normalt 12 volt.

Disse halogenlamper skal tilsluttes netspændingen gennem en transformator, som omdanner de 230 volt til lavspænding. I mange gulv- og bordlamper er transformatoren imidlertid indbygget, så man blot skal slutte ledningen til kontakten og tænde for lyset.

Derimod skal loftlamper og spots som regel tilsluttes en udvendig transformator, som til gengæld kan forsyne flere lamper i rummet.

Den lave spænding på 12 volt er ufarlig ved berøring. Til gengæld er strømmen i ledningerne cirka 20 gange højere end ved 230 volt belysning. Kommer man til at kortslutte sådanne installationer med lav spænding og høj strøm, udvikles der en voldsom varme.

Derfor skal halogenbelysning være godt sikret mod kortslutning, så der ikke opstår brandfare.

Wirer eller skinner

De meget høje strømme ved halogenbelysning gør det nødvendigt at anvende tykkere ledninger end ved 230 volt spænding. Desuden bør ledningerne fra transformatoren til de enkelte lyskilder være så korte som muligt.

Installeres fx to-tre lamper i 4-5 meters afstand fra transformatoren, skal ledningernes tværsnit være 1,5 til 2,5 mm2. Er ledningerne for tynde, vil modstanden i dem bevirke, at spændingen falder. Og får halogenbrænderne tilført en spænding, der er blot 5 % for lav – det vil sige mindre end 11,4 volt for en 12 volt brænder – forringes dens lysstyrke væsentligt.

I såkaldte »wire-systemer« benyttes to plastbelagte kobberledninger, der er opspændt parallelt. Hver lampe tilsluttes begge ledninger eller wirer ved, at en lille metalstift i lampens monteringsbeslag presses gennem plastbelægningen og skaber elektrisk forbindelse.

Til forsyning af flere små lamper kan også benyttes kontaktskinner, som monteres i loftet eller på væggen. Ledningerne ligger her som spor i skinnen og er således beskyttet mod kortslutning.

Halogen-armaturer med indbygget transformator må man selv montere og udskifte brændere i.

Har halogenlampens fatning et overkrydset symbol, må brænderen ikke have koldtlysreflektor. Det andet symbol angiver den kortest tilladte afstand til nærmeste belyste genstand i meter.

Halogenbrænder med glødetråd på tværs (tv) og halogenlampe med reflektor.

Bolig inde sponsores af: