Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside

Håndbogen

 
 
 

Inventar

Inventar

Af Erik Boile og Flemming Rasmussen

Politikens store gør det selv

Udgivet af Politikens Forlag

 
Saml selv-møbelkulturen har været med til at give mange familier et godt indblik i, hvordan møbler monteres – og dermed også en større lyst til selv at reparere de småskader, der med tiden opstår på dem.

Saml selv-møbelkulturen har været med til at give mange familier et godt indblik i, hvordan møbler monteres – og dermed også en større lyst til selv at reparere de småskader, der med tiden opstår på dem.

Størstedelen af saml selv-møblerne fremstilles af lamineret spånplade, der er et billigt materiale og nemt at bearbejde maskinelt. Ulemperne ved disse plader er imidlertid deres sårbarhed over for stød, slag og fugt, samt at de er vanskelige at reparere.

Desuden anvender producenterne ofte for tynde plader, så møblet ikke får den fornødne stabilitet.

Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at et højt klædeskab er fremstillet af kun 16 mm tyk spånplade med det resultat, at siderne med tiden begynder at bue udad, så hylderne falder ned i bunden af skabet. En skade, der er næsten uoprettelig, såfremt man vil undgå at ødelægge sidernes laminat med grimme skruehuller.

Nye kanter på bordpladen
Lamineret spånplade anvendes i stor udstrækning som bordplader på møbler og i køkkener. Her opstår skaderne først og fremmest på hjørner og kanter, der er mest udsatte for slid og stød. Det medfører, at laminaten med tiden går løs, så den underliggende spånplade bliver synlig.

Reparationen kan udføres på to måder. Den ene er med en laminat-strimmel, der fås i ruller. Strimlerne skæres til efter bordpladens længde og bredde, hvorefter de limes på med kontaktlim, så deres og bordpladens overkant flugter med hinanden.

Når limen er tør, skæres strimlens eventuelt overskydende bredde af langs bordets underkant.

En anden og stærkere løsning, som tilmed gør bordpladen flottere, er at montere en liste af hårdt træ, fx bøg eller eg, langs pladens kanter. Her skal listernes hjørner skæres i smig, og fastgøringen sker med trælim og stifter, som efterfølgende dykkes.

Ved at lade listens bredde være så stor, at den går nogle millimeter ned under bordpladen, kommer den til at virke tykkere og mere gedigen.

Løse møbelsamlinger
Gamle borde og stole har det med at blive vakkelvorne og gå fra hinanden i samlingerne. I nogle tilfælde skyldes det blot, at et eller flere samlebeslag har løsnet sig og skal strammes.

I andre tilfælde kan dyvel- eller tapsamlinger være tørret ind og skal udbedres eller måske erstattes af beslag, som beskrevet i bogens afsnit »Saml møblet med usynlige beslag« og »Dyvler til træsamlinger«.[indsæt links]

 
 

 
Print
 
 
Bolig inde sponsores af:
 

Læs også artikler om:

 
 
 

Annonce

Håndbøger til dig og dine projekter