Er det gamle bræddegulv blevet slidt og grimt, eller bølger det som et vaskebræt? Så tænk dig om en ekstra gang, inden du beslutter at udskifte det eller lægge en ny belægning oven på det gamle gulv.

Sammenlignet med de mange typer lamelbrædder, der udbydes på markedet, har massive trægulve – eller plankegulve, som de også kaldes – nogle særlige kvaliteter. At brædderne er massive betyder nemlig, at de kan tåle adskillige afslibninger, der gør gulvet som nyt at se på, og giver dig mulighed for at vælge mellem flere forskellige efterbehandlinger alt efter det ønskede udseende.

Tidligere havde gulvbrædder ingen samlinger langs siderne og enderne, men blev lagt »knas«. Det vil sige stødt op mod hinanden og sømmet eller skruet fast til bjælkerne eller strøerne. Denne form for gulve kan man stadig finde i gamle huse.

Nyere gulvbrædder er derimod forsynet med en sammenkobling, der får gulvet til at fremstå som en helhed og holder brædderne i nøjagtigt samme niveau.

Denne samling består oftest af en fer og not, der skydes ind i hinanden og binder brædderne sammen på alle sider. Det gør belægningen nem at lægge og giver et både smukt og holdbart gulv. Men da brædderne således låses fast til hinanden som brikker i et puslespil, er de næsten umulige at adskille igen på et senere tidspunkt uden at blive beskadiget.

Parket som stave og brædder
En anden form for massiv gulvbelægning af træ er parketstave og parketbrædder. De fremstilles af hårde træsorter, normalt bøg, men kan også være udført i ask, eg, ahorn og elm.

Parketstave fås i flere dimensioner, men de mest almindelige typer er 20 mm tykke og 65,5 mm brede, mens længden kan variere mellem cirka 26-46 cm.

For gør det selv-folk er parketbrædderne imidlertid det mest interessante af disse produkter. Her er hvert bræt fremstillet af to rækker langstave, som er notet og limet sammen. På undersiden er brættet forsynet med to gennemgående savsnit, som modvirker træets tilbøjelighed til at »arbejde«.

Parketbrædder har ligesom almindelige gulvbrædder fer og not på alle fire sider, og de kan lægges på ethvert plant underlag både som selvbærende og ikke-selvbærende belægning.

Lamel- og laminatbrædder
Lamelbrædder er opbygget af tre lag. Nederst har de et bundlag af nåletræ, hvor årerne ligger i brættets længderetning. Det midterste lag kan enten bestå af endnu et lag træ med årerne på tværs af brættets længderetning, eller det kan være af MDF-plade, spånplade eller krydsfinér. Øverst ligger slidlaget af massivt træ, som bør være mindst 4 mm tykt af hensyn til holdbarheden. Brættets samlede tykkelse er typisk 14-15 mm.

Sammenlignet med gulvbrædder af massivt træ har lamelbrædder den fordel, at de er mere stabile over for fugtpåvirkning. Det skyldes, at fiberretningen i de forskellige lag ligger på tværs af hinanden og derved begrænser belægningens tendens til at udvide sig og trække sig sammen.

Slidlaget kan være i ét stykke, så lamelbrættet fremtræder som et massivt bræt, eller det kan være delt op i baner, så brættet ligner et parketbræt. I så fald beregnes det også som lamelparket.

Laminat kender de fleste som en overfladebelægning på blandt andet køkkenbordsplader, men det er også et udmærket materiale til gulve. Her lægges laminatet som et stærkt slidlag oven på en kerne af fx spånplade. I laminatlaget er indlagt et mønsterpapir, der er en nøje efterligning af det materiale, som ønskes kopieret, fx en træsort.

Laminatbrædder fås i tykkelser fra 8 mm og opefter. Bredden kan være 18 cm, 19,5 cm og 20 cm, og længden er typisk 2 meter. Det er et meget slidstærkt materiale, hvilket også kommer til udtryk i, at der på kvalitetsprodukter ydes op til 15 års garanti.

Både lamel- og laminatbrædder har fer og not på alle fire sider. Er brædderne mindst 20 mm tykke, kan de lægges på strøer eller bjælker som selvbærende gulve. For gør det selv-folk er disse produkter dog særligt interessante ved lægning af et ikke-selvbærende gulv oven på det gamle.

Først og fremmest fordi disse belægninger er forholdsvis tynde, så gulvhøjden ikke hæves ret meget.

Moderne gulvbrædder har fer og not på alle sider. Et afspændingsspor på undersiden modvirker krumning.

På lamel- og laminatbrædder er slidlagets tykkelse afgørende for belægningens holdbarhed.

Et lamelbræt med et 6 mm tykt slidlag kan faktisk afslibes lige så mange gange som et gulvbræt af massivt træ. Derefter er begge nået ned på niveau med fer og not-samlingen.

Bolig inde sponsores af: