Det problem kan klares ved i stedet at installere en frostsikker hane, der betjenes med et håndgreb udendørs, men åbner og lukker for vandtilførslen inde i huset.
Kort forklaret består vandhanen af en udvendig del, der monteres på muren, et gennemgående rør med en indvendig spindel, der føres gennem muren, og en muffe med tilhørende kontraventil, der forbindes til vandledningen inde i huset.
Når hanen lukkes ude på håndgrebet, afbrydes vandtilførslen, ved at rørets spindel lukker for den indendørs kontraventil. Samtidig vil det vand, der står tilbage i røret, tømmes ud gennem hanens udløbstud.
Vær blot opmærksom på, at du ikke selv må tilslutte vandet. Det skal overlades til en autoriseret vvs-installatør. Derimod må du gerne selv montere hanen og spare den udgift.
Til monteringen skal du bruge et 25 mm murbor, som er langt nok til at nå gennem muren.
Begynd med at bore hul gennem muren på monteringsstedet med et 25 mm murbor. Mål derefter murens tykkelse gennem hullet.
Begynd med at bore hul gennem muren på monteringsstedet med et 25 mm murbor. Mål derefter murens tykkelse gennem hullet.
Forskyd placeringen af hanens vægbeslag, så afstanden fra beslaget hen til rørets gevind svarer til murens tykkelse. Spænd vægbeslagets skrue fast til røret.
Skru derpå vægbeslaget fast på murens udvendige side. Brug plugs, der sikrer en god fastgørelse.
Til slut fastspændes muffen (A) og kontraventilen (B) til rørets gevind. Husk på, at det er autoriseret arbejde, der skal udføres af en vvs-installatør.
Annonce