Valg af gulvbelægning
Ved ændring fra én gulvbelægning til en anden bør man tage hensyn til en række forhold samt veje de enkelte materialers fordele og ulemper op mod hinanden for at sikre det bedste valg.
Desuden er det vigtigt at undersøge, hvilke materialer der må anvendes såvel konstruktions- som lovgivningsmæssigt.
Prøv også at danne dig et indtryk af, hvordan den nye gulvflade vil harmonere med rummets øvrige interiør og med gulvbelægningerne i de tilstødende rum.
Ved både reparation og udskiftning af en gulvbelægning er det nødvendigt at vide, hvordan det underliggende gulv er opbygget. Såfremt belægningen kun er understøttet af strøer eller bjælker, skal den have tilstrækkelig tykkelse og styrke til at modstå den belastning (tryk) fra møbler og beboere, som gulvet udsættes for.
Gulvbelægninger med denne type understøtning betegnes derfor som »selvbærende gulve«.
Selvbærende gulve på strøer er almindelige på støbte terrændæk (fundamenter) samt på etagedæk af beton eller letbeton, hvorimod selvbærende gulve på bjælker er almindelige over kældre og krybekældre samt som etageadskillelse – især i ældre byggeri.
Hviler belægningen over hele gulvfladen på et stærkt undergulv bestående af fx beton, træplader eller gamle gulvbrædder, er der tale om et såkaldt »ikke-selvbærende gulv«, hvor man kan anvende en tyndere gulvbelægning, fordi den ikke skal kunne holde til så store belastninger.
Materialets bæreevne
Slidlagets tykkelse og styrke
Mulighed for senere afslibning
Vedligeholdelse
Rengøring
Skridsikkerhed
Eventuelt egnethed i forbindelse med gulvvarme.
Det færdige gulvs tykkelse (plads til åbning af døre)

Selvbærende gulve på strøer anvendes på beton- eller letbeton-underlag. Her er strøer klodset op, og mellem dem er lagt isolering.
Selvbærende gulve på bjælker bruges som etageadskillelse. Under bjælkerne sidder loftbeklædningen til den underliggende etage.
Annonce