En almindelig, dansk bolig består af flere forskellige rum. Et badeværelse, et køkken, en stue, et soveværelse, en gang. Måske endda flere rum. Der er som regel stor forskel på den temperatur, man ønsker i de forskellige rum. De fleste foretrækker omkring 21 grader i stuen, men måske kun 16 grader i soveværelset. Det vigtigste, når man gerne vil spare på energien, er at huske, at temperaturforskellen ikke bliver for stor fra rum til rum. Og at man husker at lukke døren til de rum, man ønsker køligere, som for eksempel soveværelset.

Ellers vil de andre rums radiatorer prøve at varme soveværelset op, hvis der er termostat på. I rum, man ikke benytter så tit, for eksempel en ekstra stue eller et gæsteværelse, kan det være fristende helt at lade være med at tænde for varmen. Det er en dårlig ide, for hvis temperaturen i et rum bliver færre end 14 grader, er der risiko for fugtproblemer.

Hvordan bruges radiatorerne?
Når man ønsker at varme et rum op, skal man skrue op for alle radiatorer i rummet. Det giver den bedste varmefordeling, og dermed den bedste komfort. Det giver også den største afkøling. Senest en time efter, at en radiator er åbnet, skal den være kold i bunden. Hvis radiatoren ikke opfører sig sådan, er den overbelastet, og man bør skrue ned for den.

For at få den bedste udnyttelse af varmen fra radiatorerne, bør de hverken afskærmes eller tildækkes. Desuden bør man undlade at tørre tøj på radiatorer, fordi det kan give fugtproblemer.

Termostat
Hvis man ikke allerede har termostater på sine radiatorer, vil det være en god ide. En termostat kan indstilles, så en radiator automatisk skruer ned for varmen, når den ønskede temperatur er nået. Dermed udnytter man også den gratis varme, der uvægerligt vil være i en bolig: solen, lamper, tv og den varme, vi selv afgiver. Hvis radiatoren ikke fungerer, kan det være, at radiatorventilen er kalket til.

Retur-termostat
Ældre varmeanlæg har ofte en termostat siddende i radiatorafgangen. Den slags kaldes en retur-termostat, og den sikrer en god afkøling af fjernvarmevandet. Derimod udnytter en returtermostat kun dårligt den gratis varme fra for eksempel solen. Returtermostaten skal indstilles løbende i takt med ændringer i vejret. Samtidigt er det vigtigt at indstille alle returtermostater i samme rum. Det er overvejelserne værd, eventuelt at skifte til en almindelig termostat, eller helt at skifte radiatoren.

Om natten
Der er ingen grund til at holde stuen 21 grader varm om natten, når vi alligevel ligger og sover. En tidsstyret natsænkningsautomatik kan være en energibesparende foranstaltning. Dog skal man huske, at ingen rum bør komme under 14 grader for at forhindre fugtproblemer.

Er der en cirkulationspumpe på anlægget, kan en tidsstyring også spare på el-forbruget. Automatiske styringsanlæg skal indstilles i overensstemmelse med forskrifterne, og det skal jævnligt kontrolleres, om anlægget fungerer tilfredsstillende.

Udluftning er vigtigt
Det er vigtigt, at man sørger for at lufte boligen godt ud. Det bedste vil være mellem fem og ti minutters gennemtræk to til tre gange om dagen. I praksis er det dog svært, fordi de fleste går på arbejde om dagen.

Stillestående luft optager fugt og bliver efterhånden iltfattig. For at sikre luftfornyelse, uden at vægge og møbler afkøles, bør man derfor lufte ud ved at skabe gennemtræk. Når man lufter ud, bør man slukke radiatorerne.

Fugt skader både helbredet og boligen
For at forhindre et dårligt indeklima, hvor luftfugtigheden er for høj, skal man, som nævnt, sørge for at lufte ud. Desuden skal man undlade at placere møbler for tæt op ad kolde ydervægge. Det kan være en god ide at anskaffe sig et hygrometer - et apparat, der måler luftfugtigheden.

Gode spareråd

• temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50 grader. Ved højere temperaturer opstår der risiko for kalkaflejring i varmtvandssystemet
• spar på vand og varme
• vask ikke op under rindende vand. Brug en balje eller proppen i køkkenvasken
• har du opvaskemaskine, så sæt den først i gang, når opvaskemaskinen er fyldt
• du bruger mindre vand, når du tager brusebad, end når du tager karbad. Et brusebad på fem minutter bruger kun cirka 45 liter vand, mens et karbad typisk koster 125 liter vand
• en tommelfingerregel siger, at en temperatursænkning på en grad i boligen sparer fem til seks procent af det årlige varmeforbrug og omvendt, hvis temperaturen hæves

Bolig inde sponsores af: