Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside

Håndbogen

 
 
 

Stop utætheden i to-grebs vandhanden

Stop utætheden i to-grebs vandhanden

Af Erik Boile og Flemming Rasmussen

Politikens Store Gør Det Selv

Udgivet af Politikens Forlag

 
I de nyere blandingsbatterier af mærket Damixa er de to greb for henholdsvis varmt og koldt vand anbragt vandret på siden af hanens hus.

Vandhanerne fås både med svingtud til køkkenbrug og med fast kort tud til montering på håndvaske.

Indvendig er de opbygget på samme måde, og udskiftning af deres pakninger kræver ingen håndværksmæssig erfaring.

Det eneste værktøj, du får brug for, er en svensknøgle og et par skruetrækkere. De nødvendige materialer omfatter: pakringe og eventuelt tilhørende fjedre, hanefedt, kalkfjerner-middel, et søm med fladt hoved og et par vatpinde.

Den efterfølgende anvisning gennemgår, hvordan det venstre grebs pakring udskiftes. Samme fremgangsmåde benyttes ved utæthed i det højre greb, der styrer mængden af koldt vand.

Vær opmærksom på, at ved samling af blandingsbatteriet må hanernes omløbere ikke spændes for hårdt til.


1 Luk for vandtilførslen. Vip den røde eller blå dækknap på håndgrebet ud med en smal skrue-trækker. Løsn dernæst skruen, der fastholder grebet, og træk det af.


2 Den sorte møtrik under håndgrebet skrues af. Bag den sidder en hvid spindel, der er lige til at trække ud. Smør spindlens sorte pakring med en smule hanefedt.


3 Nu har du adgang til pakringene. Med hovedet på et søm trækkes pakringene og deres fjedre ud. Fjedrene kan udskiftes eller afkalkes og genbruges.


4 Bunden af hanen renses for kalk med fx vatpinde og afkalknings-middel, hvorpå fjedrene og de nye pakringe trykkes ind i hullerne. Montér atter spindel, omløber og håndgreb.

 
 

 
Print
 
 
Bolig inde sponsores af:
 

Læs også artikler om:

 
 
 

Annonce

Håndbøger til dig og dine projekter