Hvad er forskellen på vandhaner, blandingsbatterier og armaturer? Det kan være svært at holde styr på de mange betegnelser, men en kort forklaring klarer begreberne.

Den almindelige »gammeldags« vandhane, hvor man drejer på et håndgreb for at få vand ud af tuden, er de fleste fortrolig med. Benyttes den på håndvaske, sidder der oftest én hane på hver side til henholdsvis koldt og varmt vand.

I blandingsbatterier har man bygget den kolde og varme hane sammen til én enhed. Betjenes batteriets to haner stadig med hvert sit greb, kaldes det for et togrebs-batteri.

På mere avancerede typer reguleres mængden, blandingen – og dermed temperaturen af vandet – imidlertid med samme greb. Heraf betegnelsen étgrebs-batteri.

Hvor man ikke har brug for at skelne mellem forskellige kategorier af haner, benytter fagfolk ofte fællesbetegnelsen »armaturer«.

Mange typer

En dryppende vandhane er utålelig at høre på. Men den medfører også dyrt vandspild og risiko for grimme kalkrender i vasken. Årsagen til utætheden er næsten altid slidte og udtørrede pakninger, som i de fleste tilfælde er nemme at udskifte, forudsat at man ved, hvordan hanen adskilles, hvor pakningerne sidder, og hvilke reservedele der skal bruges til reparationen.

Der findes mange typer af især blandingsbatterier og inden for dem igen mange fabrikater, som er forskelligt konstrueret. Derfor indeholder bogen flere reparationsvejledninger, som dækker de mest anvendte typer. En særlig kategori er de moderne armaturer med keramisk tætning i stedet for pakninger. Da disse haner næsten aldrig drypper, er de ikke omtalt i de efterfølgende vejledninger.

Når der skal købes nye pakninger, er det en fordel at kunne give oplysning om fabrikat.

Har man ikke mod på selv at foretage udskiftningen, er en anden mulighed at afmontere hanen, indlevere den til reparation på et vvs-værksted og bagefter selv installere den igen. Det sparer udgifterne til et dyrt servicebesøg.

Autoriseret arbejde

Reglerne for, hvad man selv må udføre af udskiftninger og reparationer af vandhaner, er blevet lempet betydeligt de senere år. Hvor det tidligere kun var tilladt at udskifte hanernes defekte pakninger, er det i dag også lovligt for boligejeren at forny sine vandarmaturer, dog under forudsætning af, at der i tilledningerne er monteret stopventiler til afbrydelse af vandet. Derimod må man ikke selv trække rør, flytte haner eller etablere nye tappesteder i huset.

Luk for vandet til hanen

Før en vandhane adskilles eller afmonteres, er det vigtigt, at man lukker for vandtilførslen. Ellers vil vandet fosse ud. Er det et blandingsbatteri, skal der lukkes for tilledningen af både koldt og varmt vand. Det gør man på stopventilen, som i princippet er en lille ek-stra hane, der sidder på vandrørene under selve vandhanen.

Ventilen kan enten have et fingergreb, hvor man lukker for vandet ved at dreje det helt venstre om (mod uret), eller den kan være forsynet med en skrue, der betjenes med en skruetrækker eller unbrako-nøgle (sekskantnøgle). Når skruen drejes 90 grader til en af siderne, er vandtilførslen afbrudt. Men slut altid af med at åbne begge haner for at se, om der et helt lukket for vandet.

På togrebs-blandingsbatterier kan det være svært umiddelbart at se, hvilken af armaturets haner der er utæt, når det drypper fra tuden. Det kan man finde ud af ved først at lukke for tilførslen af koldt vand på rørets stopventil. Stopper drypperiet, er det batteriets kolde hane, der er utæt. Gentag prøven med det varme vand for også at tjekke den anden hane.

Værktøj

Udskiftning af hanens pakninger kræver hverken den store håndværksmæssige erfaring eller en masse værktøj. Et par skruetrækkere, en mellemstor svensknøgle, en spidstang og eventuelt en unbrakonøgle er alt, hvad der behøves. Desuden kan en ventilfræser i nogle tilfælde være nødvendig.

De fire typer armaturer beskrevet på de efterfølgende reparationsblade.

Sådan ser de almindeligste typer stopventiler ud.

Bolig inde sponsores af: