Så blev det tid til nye spær til den del af ombygningen, som kræver det. Et vogntog på over 20 meter med følgebil og masser af gule rotorblink kom og tiltrak selv den nærliggende bys unger. De skulle mase sig vej ned ad vores lille, beskedne, private vej, som ikke lige var til den størrelse trafik. Men det gik.

Mandag morgen
Dagen i forvejen kom der et læs tømmer fra trælasten. Noget helt specielt var de remme, som skulle bære de nye spær i det sammenbyggede hjørne.

Hjørnet mellem den gamle staldbygning og stuehuset har hver deres mål.Derfor var det nødvendigt med en del udregning.

Det, at skulle bære beton, tagsten, spær, og også de 50 kvadratmeter 1. sal, kræver lidt af de tre remme, som skal bære. Hertil blev der monteret tre stolper i lærketræ til at bære det hele inde på selve gulvet.

Mandag eftermiddag
Forud for ankomsten af de længe ventede spær er der en del arbejde, som de to tømrere lige måtte have fra hånden.

Blandt andet skulle de rejse tre svære remme til at bære de nye spær i hjørnet, hvor der nu er lagt et nyt betongulv.

Hertil fire andre stolper, som skulle bære mellem vinduer og en terrassedør og mellem sammenføjningen af de to bygninger.

Mandag aften
De sidste bæreremme på det nye loft skulle lægges færdig. Det er på dem, de nye spær skal stå, og det er også dem, som kommer til at danne vores nye soveværelse.

Atter er det et præcisionsarbejde, det drejer sig om, for det hele skal være i vinkel. Det er både på langs og tværs, og det skal også være i vater. Så her kom den nyeste teknik på arbejde igen i form af et laser vaterpas.

Tirsdag morgen
Vi er klar til at modtage de nye spær. Som det ses, er de tre remme i sort plast på plads, og man kan lige se den ene af tre søjler i lærketræ, som skal bære de tre remme på det nye gulv.

Der er også kommet flere mindre stolper op på soklen. Det er fordi, der vil komme vinduer på begge sider at hjørnet, og de er derfor med til at bære de tre store remme til støtte for vore vinduer.

Tirsdag middag får vi over telefon at vide, at bilen er på vej til os, så vi venter spændte.

Tirsdag eftermiddag
Så kom der spær.
Og aldrig før har jeg set to tømrere og en lastbilchauffør læsse spær op på et hus med sådan en nøjagtighed og omhu.

På læsset af spær er der to typer; nemlig hanebåndsspær, som skal anvendes over den sidste del af staldbygningen. Det er derude, hvor der ikke er nogen loft, derfor er de spær konstrueret til at bære sig selv og den vægt, som beton tagsten vil give.

Gitterspær bliver anvendt over den del, som skal være beboelse, her kan man fint lægge et gulv direkte på gitterspærene.

Onsdag morgen
De nye spær rejses, og til den opgave havde vores tømrer en ekstra mand med. At arbejde med spær kræver atter stor nøjagtighed, når de skal sættes på plads. Og hen på efter middagen var det heller ingen hemmelighed mere, for her kom de første med en krans til at sætte op i de nye spær, og vi kunne begynde at holde rejsegilde i strålende solskin. Og fra torsdag morgen skulle der rigtig arbejdes med at bygge.

Onsdag eftermiddag
Rejsegildet holdes som regel om eftermiddagen som afslutning på arbejdsdagen. Man samles i nybygningen, hvor der serveres portvin og kransekage eller øl og smørrebrød.

Under arrangementet taler både bygherre, arkitekt og mestre. Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene forventedes det, at bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til for at undgå dårlige varsler for fremtiden.

Kransen måtte for eksempel ikke blæse ned. Undlod en bygherre at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger.

Håndværkerne hævnede sig på flere måder. Kransen blev erstattet af tomme flasker og flaget af gamle cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt død murer. Den skik anvendes stadig.

Bolig ude sponsores af: