Føler du det som en jungle, når du skal ud og købe elektriske pærer, er her hjælp at hente. Skal det være glødepærer, lysstofrør, sparepærer eller almindelige pærer? Det kommer an på, hvor du skal bruge dit lys. Har du steder, hvor lyset skal være tændt i længere tid, så er sparepærer eller lysstofrør det, du skal vælge.
Glødepærer - energimærke E Almindelige glødepærer - eller E-pærer - giver en fin farvegengivelse, men de giver ikke så meget lys i forhold til det el-forbrug, der bruges. Derfor skal du kun bruge den type pærer, hvis du har lyset tændt i kortere tid.
Sparepærer - energimærke A En sparepære - de såkaldte A-pærer - giver cirka fire gange så meget lys som en glødepære. Og så holder den omkring ti gange længere. De bedste typer sparepærer har næsten lige så god farvegengivelse som glødepærer. Men der er forskel på kvaliteten, så lad dig ikke lokke af tvivlsomme mærker.
Lysstofrør Et lysstofrør giver mellem tre til otte gange mere lys end glødepærer med det samme el-forbrug. Og så holder det otte til ti gange længere. Lysstofrør kan fås i flere kvaliteter, og de bedste har en god farvegengivelse. I mange år har man talt om kolde og varme lystofrør. Nu om dage fås rørene med flere forskellige farveegenskaber. Jo lavere tal i kelvingrader, desto varmere er lyset fra røret.
- Farve 29 har 2900 kelvingrader
- Farve 830 har 3000 kelvingrader
- Farve 840 har 4000 kelvingrader
- Farve 965 har 6500 kelvingrader
Reflektorpærer
Reflektorpærer har en blank belægning, der gør, at lyset koncentreres mere end lyset fra en almindelig glødepære. Pæren er bedst anvendelig, hvor der kun er brug for begrænset lys. Den egner sig også til hængelamper, hvor man vil undgå, at lyset fra pæren skærer i øjnene.
Halogenpærer
Findes i lavvolts udgaver, der kræver en transformator, og i udgaver til normal spænding, som er 230 volt. Halogenpærer er gode til spots og billigere at bruge end glødepærer. Husk, at lavvolt halogen altid skal slukkes på stikkontakten, ellers vil transformatoren have et tomgangsforbrug, selvom lyset ikke er tændt.
Hvad er forbruget?
Danske Energiselskabers Forening skriver i en pjece, hvor meget vores el-forbrug er per år. Her kan du se, hvor meget elforbruget er i gennemsnit i lejligheder og huse: Hvis du bor i lejlighed, regner man med, at dit totale, årlige forbrug er på mellem 2.000 og 2.500 kWh. De største elslugere er køleskabet og fryseren. Det skønnes, at 29 procent af energien bruges her.
Belysningen står for cirka 19 procent. Bor du i hus, bruger en gennemsnitsfamilie mellem 4.000 og 4.500 kWh om året. Heraf går 20 procent til køl og frys og 17 procent til belysning.
Hvor kan du få spareråd ?
Du kan få oplysninger om sparepærer hos dit nærmeste elselskab eller hos elinstallatøren, hvor du kan få gratis råd. Mange elselskaber har også udlån af elmålere og prøvekufferter med sparepærer.
Hvad betyder det
- kWh = måleenheden for energien.
Energien Den elektriske energi kommer for eksempel fra et elværks vandkraftværk. Det bliver drevet af strømmende vand, giver vandet kinetisk energi, der igen omdannes til elektrisk energi. Bruger elkraftværket kul, er det den kemiske energi i kullet, der omdannes til elektrisk energi.
Prøv dig frem Lys og syn er to sider af samme sag. Prøv dine færdigheder. To ens værelser kan møbleres med forskelligt lys. Se, hvordan farverne skifter. Du også se hvordan pærens måde at fordele lyset på kan forandre en lampeskærm.