Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside

Håndbogen

 
 
 

Sådan rengøres hvide klavertangenter af plastik

Sådan rengøres hvide klavertangenter af plastik

 
Gennem tiderne er mange, smukke toner spillet på et klaver. Mange smukke musikstykker er skrevet til klaver. Mange fingre er med legende lethed fløjet over de hvide og sorte tangenter. Og mange fedtfingre er afsat på de samme tangenter. Snavs har samlet sig og dannet et grumset mønster. Men tangenterne kan igen blive smukt hvide og fremstå som nye.

Afmonteres
Tangenterne afmonteres ved at tage forpladen af. Derefter løftes stiften op i hver tangent, og tangenterne kan nu tages af.

Som regel er tangenterne på et klaver nummererede, og de vil derfor være lette at sætte på igen. Hvis tangenterne ikke er nummererede, hvilket de oftest ikke er på et flygel, bør du kontakte en fagmand og få vedkommende til eventuelt at klare rengøringen for dig.

 

Tjekliste
Du skal bruge:

husholdningssprit

vat

brintoverilte 40 procent

slibeklods beklædt med hård filt

sandpapir korn 400

sandpapir korn 600

sandpapir korn 800

sandpapir korn 1200

klude

flydende, meget fint, slibemiddel

pensel

Det er vigtigt
Det er vigtigt, at du er helt sikker på, om tangenterne er af plastik eller elfenben. Hvis tangenterne er af elfenben, kan denne rengøringsmetode ikke anvendes.

Klik i stedet for på de blå ord for at se, hvordan elfenben rengøres.

Som hovedregel gælder for ældre klaverer, at tangenter skåret over på midten er fremstillet af elfenben. Tangenter i et stykke er derimod fremstillet af plastik.

Det er dog kun en tommelfingerregel. Er man i tvivl, bør man kontakte en fagmand.

Denne rengøringsmetode er kun gældende for de hvide tangenter. De sorte tangenter tåler ikke behandlingen.

Sprit
Væd et stykke vat med husholdningssprit, og tør hver tangent grundigt af.

Slibes
Med slibeklodsen og sandpapir korn 400 slibes tangenterne nu forsigtigt.

Tør slibestøvet væk med kluden.

Bleges
Dyp en pensel i brintoverilten, og pensl tangenterne.

Læg derefter tangenterne i sollys en dag eller to alt afhængigt af, hvor lyse du vil have tangenterne.

Undervejs fugtes med brintoverilte.

Slibes
Slib derefter tangenterne med først korn 600, derefter korn 800 og til sidst korn 1200.

Mellem hver afslibning tørres tangenterne fri for slibestøv.

Til slut efterbehandles tangenterne ved at væde en klud med det meget fine, flydende slibemiddel.

Tip
Det fine, flydende slibemiddel kan købes hos farvehandlere. Vær opmærksom på, at det er det virkeligt fine slibemiddel, du køber. Der findes forskellige, flydende slibemidler, nogle grovere end andre.

De sorte tangenter kan rengøres med almindeligt universalrengøringsmiddel - både hvis de er fremstillet af plastik eller af ibenholt. Ibenholten kan eventuelt efterbehandles med en lille smule hvid vaselineolie eller teaktræsolie.

Klavertangenter kan købes løse, både plastik- og elfenbenstangenter.

 
 

 
Print
 
 
Rengøring sponsores af:
 

Læs også artikler om:

 
 
 

Annonce

Håndbøger til dig og dine projekter