Når du skal fæste eller samle nogle materialer, skal du ofte anvende en skrue. Hvilken skrue er som regel afhængig af, hvilke materialer det drejer sig om. Herudover er der en masse andre spørgsmål. Er der fugtigt, må skruen ses, eller skal den være forsænket? Der er mange spørgsmål, men der er også utrolig mange skruetyper.

Når man skal vælge en skrue til en opgave, er det væsentlig at vide, hvilke påvirkninger skruen udsættes for - ikke mindst fugt. En almindelig blank jernskrue har kun ringe modstandsdygtighed over for rust. Den bedste modstandsdygtighed har en skrue af syrefast rustfrit stål.

I mellem disse yderpunkter ligger med stigende modstandsdygtighed skruer, der er olie-oxiderede, zinkfosfaterede, elforzinkede, brunerede, blåtpassiverede, gulkromaterede og grønpassiverede, sortkromaterede og endelig de skruer, der kan anvendes til udendørs brug, varmforzinkede og mekanisk galvaniserede. Messingskruer bruges ofte, hvor udseendet spiller ind.

Skal du anvende skruer til træ, har du flere muligheder. Du kan bruge en almindelig træskrue, som kan fås med overfladebehandlinger som ovenfor nævnt. Træskruen har normalt et enkeltløbende gevind, der spidser til. For at undgå at træet flækker, er forboring nødvendig.

Til træ kan du også benytte universal- eller spånpladeskruer. Den er overfladebehandlet, så den er lettere at skrue i, og den er mere modstandsdygtig over for rust end den blanke skrue. Typen fås i et bredt sortiment og til bred anvendelse, men den mangler selvfølgelig nogle af de egenskaber, der findes ved de specielle montageskruer.

Endelig kan du til træ også bruge en selvskærende skrue af hærdet stål. Der findes flere typer, ud over kærven kan der være forskel på, hvordan spidsen er udformet. Enten som en sylespids type eller med boreskær. Gevindet kan også være forskelligt, afhængigt af hvad skruen er beregnet til.

Montageskruer findes i flere typer, som anvendes til forskellige opgaver. Til opsætning af spånplader kan anvendes en gulkromatiseret type, til gipsplader på træ en sortkromatiseret type, og til bløde materialer benyttes en dækskrue med et ekstra stort hoved, som ikke så let går gennem materialet.

Til opsætning på murværk eller beton uden murbøsninger kan du bruge en blåtpassiveret montageskrue, med mindre der er særlig behov for rustbehandling af skruen. Er det tilfældet, må du anvende gul- eller sortkromaterede monteringsskruer eller endnu bedre: en varmforzinket skrue.

Du kan vælge den selvskærende skrue til træ eller metal. Til opsætning af fx gipsplader eller fiberplader på metalprofil er den velegnet. Den selvskærende skrue går let gennem en jernplade på 1 mm tykkelse, og flere typer har selvforsænkende hoved, så med en boremaskine og bitholder med dybdestop har du kun en arbejdsgang til at skrue skruen i.

Skal du samle metalplader, kan du bruge en selvskærende skrue. Til plader med en tykkelse på 1 mm kan du bruge en skrue med sylespids, mens du til plader på 2 mm nok må anvende en skrue med boreskær.

I materialer op til 6 mm kan du bore for, så skruen selv kun skal lave gevindet. Hullet skal være mindre end skruens diameter, da skruen skal have materiale at “bide” i. En god regel siger: Jo tyndere materiale, des mindre hul i forhold til skruens tykkelse.

Metal- eller kunststofplader kan du også samle med maskinskruer. Ligesom du kan fæste mange emner på pladerne med maskinskruer. I modsætning til den selvskærende skrue kræver maskinskruen dog enten en møtrik, eller at der er boret hul og skåret indvendigt gevind i materialet.

Gevindet på maskinskruen har – i modsætning til træskruen – et ensartet gevind i hele skruens længde. Gevindet måles i “stigning per millimeter” og passer nøje til maskinskruens diameter. Gevindets stigning måles med en gevindtæller, der er en vifte af savtakkede blade. Når bladets takker svarer til gevindet, aflæses bladet for stigning og diameter.

Standardgevindet i Europa er isometrisk (M) og benævnes med et M plus et tal. M 6 angiver, at skruens diameter er 6 mm. Du kan eventuelt komme ud for andre gevind, isometrisk fint gevind, UNC (amerikansk) og WG (engelsk baseret på tommer), men de dækkes ikke af en normal gevindtæller.

Skal du anvende en maskinskrue, hvor du ikke kan bruge en møtrik, må du først bore hul og heri skære et indvendigt gevind med en snittap. Hulstørrelsen finder du ved at trække skruens stigning fra diameteren – en M 5 skrue har en stigning på 0,8 mm. Hullet skal derfor forbores med 5 – 0,8 = 4,2 mm bor.

Kærven på skruerne kan også variere meget. Den mest benyttede i dag er krydskærven. Den tidligere almindelige lige kærv anvendes i dag kun til specielle formål, fx ved reparationer for at passe til øvrige skruer. Krydskærven giver bedre kraftoverførsel og er sikrere og lettere at arbejde med.

Af krydskærvskruer findes Phillips og Pozidrive. Sidstnævnte type er den, der har vundet størst indpas. Den har i krydset en ekstra slids, som øger kraftoverførslen. Du skal være opmærksom på, at en Phillipskruetrækker godt kan anvendes i en Pozidriveskrue, men ikke omvendt, da det ødelægger de små “vinger” på skruetrækkeren.

Udover krydskærvsskruerne findes der – dog mest som maskinskruer – skruer med indvendig sekskantet kærv (unbrako) eller stjerneformede torxskruer. Herudover findes franske træskruer, der har sekskantet hoved og normalt er i størrelserne 8-12 mm. Det sekskantede hoved giver et godt anlæg for tilspænding af den kraftige skrue.

Skruernes hoved varierer på samme måde, alt efter hvad skruerne skal bruges til. Fladhovedede skruer anvendes, hvor man enten forsænker med specialbor eller til beslag med undersænkede huller. Til fx gipsplader kan du bruge skruer med trompetformede hoveder, der er selvforsænkende uden at ødelægge pladen.

Hvor skruerne skal benyttes til montering af beslag og lignende, anvendes ofte rundhovedede, panhovedede eller linsehovedede skruer, afhængig af i hvilken grad skruerne må ses, hvad de skal holde, og om de eventuelt skal pynte. I sidste tilfælde anvendes ofte skruer udført i messing.

Værktøj sponsores af: