Værktøj
Værktøj har vi alle brug for, men hvad skal man købe for at klare de små opgaver, som man ofte kan støde på i det daglige? Det har vi set på, og derfor vil vi fylde værktøjskassen med det værktøj, som er nødvendigt til de huslige opgaver.
Hammer
En hammer hører der så absolut til. Den første hammer på billedet er en bænkhammer, som kan købes i flere vægtstørrelser. Det gode ved den hammer er netop, at den fås i flere vægtklasser, og dermed kan man vælge den, som ligger bedst i hånden. Den sidste hammer er en kløftehammer. Den har den egenskab, at den kan anvendes til at trække søm ud med. Her må det anbefaldes at købe netop en kløfthammer. Dermed har man gode anvendelsesmuligheder med sin hammer.
Skruetrækker
En skruetrækker og også uundværlig. De kan købes i hobetal i alle farver og kvaliteter. Et er dog sikkert; jo mere en skruetrækker koster, desto bedere er den. Frem for at købe et skruetrækkersæt, så prøv, om du ikke kan få en enkelt hist og her. Det kan ende som det udvalg på billedet, men lad dig ikke narre. De er skruetrækkere, som har holdt i mange mange år. I det viste udvalg er der blandt andre en klumpskruetrækker med stjernehoved, et platbor - til makering af et borhul, en syl, en stjerneskruetrækker og fem fatningsskruetrækkere i forskellige størrelser.
hammer
skruetrækker
vandpumpetang
skævbider
håndsave
bidetang
skiftenøgler
vinkel og smig
målebånd og tommestok
unbrakonøgler
Vandpumpetang
Vandpumpetang, polygriptang, eller papagøjetang. Den har mange navne. Men på trods at det store udvalg af navne, er netop det værktøj meget anvendt, måske som et af de absolut mest anvendte. Grunden er ganske enkelt den at den er utrolig alsidig. Vandpumpetangen anvendes til at fastholde mange forskellige emmer, og kan anvendes til at skrue for eksempel vandlåse i plast fast.
Skævbider
Skævbideren anvendes til at klippe ledninger eller ståltråd over med. Køb en god kvalitet skævbider. Ellers mister den hurtigt sin styrke i kæberne, og styrke er altafgørende for, om skævbideren virker optimalt.
Håndsave
Håndsave findes i mange forskellige varianter. Jeg har fundet en yderst velsavende fukssvans, købt for bare 99 kroner i et lavprisbyggemarked. Den er som nævnt rigtig god og kan sagtens klare sig mod save, som måske koster op imod 200 kroner. Den sorte nedstryger, eller jernsav, må også i kassen. Skal man arbejde bare lidt med jern, kan denne sav ganske enkelt ikke undværes. Den lille hobbysav, som vist nok er et yndet værktøj hos børn, må også i din værktøjskasse. Grunden er, at den anvendes til at save et fint spor i mange forskellige materialer som for eksempel pvc, plast og træ.
Bidetang
Bidetangen har populærnavnet knibtang, men dens rigtige navn er altså bidetang. En knibtang ligner ganske vist men den store forskel er, at en knibtang har kortere håndtag og lidt større kæber. Bidetang fremfor en knibtang, fordi en bidetang har større kraftudveskling i de lidt længere håndtag og den lidt bedere kæbe. En bidetang kan også komme ind steder, hvor en knibtang må give op på grund af de større kæber. Bidetang fås også med isolederhåndtag, hvilket anbefales.
Skiftenøgler
Skiftenøgler, eller svensknøgler, som de også kaldes, kan købes i flere størrelser. Ligesom vandpumpetangen er skiftenøglerne et af de mest anvendte værktøjer. De er lette at bruge, idet de kan justeres trinløst, altså til lige nøjagtig den størrelse, man skal bruge, blot ved at skrue på den tværsiddende skruespindel. Skiftenøgler fås i billige udgaver, men man kan ikke være sikker på, at de kan holde til den kraft, som lægges i den.
Vinkel og smiglære
Især en vinkel er god at have, hvis du skal have for eksempel et stykke træ helt i vinkel. En smiglære er mindre vigtig, medmindre du skal bygge i lidt andre mål end dem, vi normalt kender. Smiglæren bruges til at kopiere et mål.
Målebånd eller tommestok
Et målebånd eller en tommestok er heller ikke til at undvære. Afprøv tommestokkens kvalitet ved at folde den helt ud, tage fat i begge ender og forsigtigt danne en stor cirkel. Gør du det i butikken inden du køber, skal du nok lige aftale det, inden du prøver dig frem. Målebåndet kan også være et godt valg, idet de tit kan købes til meget små penge, og så er de endda i længder på både tre og fem meter.
Unbrakonøgler
Denne specielle nøgle anvendes til de specielle, sekskantede skruer, som ofte følger med samlesæt-møbler. Det store røde sæt kan anbefales. Sørg for at købe god kvalitet, så de ikke sådan lige drejes i stykker.
Læs også
Annonce