Af Lea Stine Tobiassen, Miljøstyrelsen

Varme sommeraftener er lig med myggetid. Miljøstyrelsen giver gode råd om forebyggelse af stik og kløe og om den bedste brug af myggemidler.

Sæsonen for myggestik er fra maj til august, og især om aftenen og i de tidlige morgentimer går myggene på rov.

Den mest effektive måde at undgå myggestik på er selvfølgelig at sørge for, at myggene ikke kan finde et sted at stikke. En nem løsning er lange bukser og ærmer om aftenen og natten, hvor myggene stikker.

Lad myggen stikke færdig
Hvis en myg alligevel finder et sted at stikke, kan du med fordel lade den stikke færdigt, for så vil myggestikket klø mindre, fordi myggen tager en del at det kløende giftstof med, når den har suget færdigt.

Køb godkendte myggemidler
Vælger du at bruge myggemidler i Danmark, skal det være midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er din sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge, og at de er fornuftige at bruge under danske forhold.

Andre myggemidler kan være godkendt i lan

Af Vibeke Vestergaard Nielsen, Miljøstyrelsen

Af cand. scient Lone Schou, Miljøstyrelsen


Når soveværelset eller barneværelset har fået en ordentlig omgang med malerrulle og pensel, står man som forbruger tilbage med et problem før slutresultatet for alvor kan nydes med god samvittighed.


Hvad skal der ske med affaldet?
Som udgangspunkt er maling vandbaseret eller oliebaseret. Og begge typer maling kan indeholde kemiske stoffer, der betyder at rester fra malerarbejde skal bortskaffes som farligt affald.


Som hovedregel skal alle produkter, der har et eller flere faremærker på,  håndteres som farligt affald. Faremærker har orange baggrund, et af dem er andreaskorset, det orange mærke med kryds.


Hovedreglen er klar: Brug altid den kommunale affaldsordning til maleraffald. Kommunen vil derefter sortere malingsaffald ud fra om det er farligt affald eller ej. Helt tomme malerbøtter er ikke farligt affald, og skal sorteres afhængig af om der er tale om en plastik bøtte eller en metalbeholder.


Afdækning med indtørrede pletter betragtes heller ikke som farligt affald o

Tekst: Bent Horn Andersen, funktionsleder, Miljøstyrelsen, Kemikalier

Vi er omgivet af kemiske stoffer i hjemmet. De findes bl.a. i elektronik, møbler, tæpper, rengøringsmidler og legetøj, lige som de også kan stamme fra fx maling på væggene.

Mange undersøgelser har vist, at afgivelsen af kemiske stoffer fra de enkelte produkter ikke umiddelbart giver anledning til bekymring, men i visse tilfælde kan den samlede belastning være problematisk.

Især børneværelserne kan under visse omstændigheder have høje koncentrationer af stoffer, som kan påvirke helbredet.

Det er ikke muligt helt at undgå kemikalierne i indeklimaet, men med enkle midler kan man sænke belastningen. Miljøstyrelsen har derfor lanceret 5 gode vaner til hvordan du selv kan være med til at forbedre dit indeklima og reducere belastningen fra de kemiske stoffer i indeklimaet.

1. Luk luften ind
   - sørg for gennemtræk 2X5 minutter hver dag.
   Luften indenfor kan faktisk være mere forurenet end luften udenfor. Sørg derfor for, at luften bliver skiftet hyppigt ud. D
   
   

Tekst: Lea Frimann Hansen, kontorchef, Pesticider & Genteknologi, Miljøstyrelsen

Der bliver brugt en hel del sprøjtegifte i Danmarks én million private haver – men faktisk kan man bekæmpe ukrudt og skadedyr effektivt med naturens egne midler.
 
Når du ser bladlusene mæske sig og gøre dine roser krøllede og grimme, kan det som haveejer være fristende at hævne sig ved hjælp af en stor dunk sprøjtegift.

Men der er andre – og bedre – metoder. Metoder, som tilmed giver et mere spændende og varieret dyreliv i din have.

Når du bruger sprøjtemidler i haven, dræber du ikke bare skadedyr og ukrudt, men også andre dyr og planter, der gør nytte i haven. Desuden er der en risiko for, at sprøjtemidlerne siver ned gennem jorden og havner i grundvandet.

Sprøjtemidler ser ofte tilforladelige ud på etiketten, ikke desto mindre er der tale om gift, som også på lang sigt kan have en effekt på miljøet, man i dag ikke kender til bunds.

I forsøget på at reducere brugen af sprøjtemidler, bliver de fleste initiativer rettet mod landbruget,