Fra FPN.DK. Af ARNE KRONBORG

Se her, hvad du skal nå i haven i jule-nytårsdagene.

Endnu en grøn jul står for døren, og enhver med et par kvadratmeter uden for terrassedøren ved, hvad det betyder: En for mange kærkommen lejlighed til at komme lidt ud, få lidt lys i hovedet – det øger humøret og modvirker depressioner – frisk luft i lungerne imellem cigarerne og stegeosen og en lille smule motion. Med andre ord: en time eller to i haven, så man er på omgangshøjde med situationen, mens »det lysner dag for dag«.

Så her er den traditionelle oversigt over det, der bør gøres i helligdagene, det, der kan gøres, og det, man ikke skal give sig ud i.

Begynd med et kritisk blik på græsplænen. Hvis den ikke er blevet klippet siden oktober – den gang vi stillede urene og havemøblerne tilbage og et par uger før da – er den langhåret og skal klippes. Det skal den, fordi der nede mellem græsstråene i en langhåret plæne er lunt og godt for svampesporer. Svampesygdomme går som regel over af sig selv til foråret, når der kommer sol på himmelen, og græsset igen begynder at gro hurtigt. Men indtil da vil sygdom svække græsset, så mos får bedre livsbetingelser – og mos forsvinder som bekendt ikke af sig selv igen.

Når græsset bliver endnu længere, vil græsstråene lægge sig oven på hinanden under deres egen og hinandens vægt, så de danner en næsten tæt dyne – og derunder har svampesygdommene det endnu bedre. Samme effekt har et tyndt lag sne – græsset lægger sig, og svampene stortrives.

Så det vil være klogt i løbet af helligdagene – og i hvert fald inden der i givet fald kommer sne – at klippe plænen tilbage til de sædvanlige 3,5 – 4 centimeter.

Ud med riven

Det er altid godt at rive plænen igennem og fjerne det afklippede græs efter en klipning, men det er særlig vigtigt her i den kolde tid, da græsset, der ikke fjernes, vil rådne meget langsomt. For indtil det er forrådnet, vil det være en fortræffelig grobund for mos. Det holder på fugten, og der frigives lidt næring, efterhånden som græsset nedbrydes. Lige hvad mos har brug for, fordi det vokser et godt stykke tid efter at græsset har standset væksten. Så ud med riven, når plæneklipperen har fået sin motion.

På bare lidt større plæner kan der være områder, hvor græsset ikke er så langt. Dem behøver man så ikke klippe, selv om det nok vil give det kønneste resultat. Men selv uden klipning vil det være godt at rive disse arealer igennem og få mosset væk. Det skal nok være der – dernede mellem stråene.

Vindruer og ferskner

Det næste, der skal gøres, er beskæring af vindruerankerne, hvad enten de står i drivhus, op ad en mur på friland eller frit udplantet i haven. For i vindruer stiger safterne meget tidligt – ved den mindste antydning af forår i luften – og nogle gange også uden. Så hvis man beskærer i den almindelige beskæringssæson i februar-marts-april, risikerer man, at saften nærmest pibler ud af snitfladerne. Det går så stærkt, at det kan ses – om ikke på snitfladerne så på den idelige dryp-dryp-dryp på fliserne eller jorden under vinranken. Den dør nok ikke af det, vinranken, men mange skimmelsvampe – blandt andre den sorte, ulækre sodskimmelsvamp – vil straks tage ophold i de små søer og lappe den søde saft i sig. Svampene kan fjernes med en kost eller skurebørste, værre er det ikke, men det ville da være bedre, at saften var gået til store, lækre druer til sommer. Så vindrueranken skal beskæres inden nytår.

Tidlig saftstigning og dermed risiko for saft-spild, hvis de beskæres for sent, har også en række andre haveplanter, først og fremmest de frugt-slægter, der har sten i stedet for kerner, altså kirsebær – også de japanske prydkirsebær – og blommer, fersken og nektariner. De skal altså også beskæres tidligt – hvis de trænger. Et fersken- eller nektarintræ i et drivhus eller op ad en mur trænger hvert år – det skal simpelt hen holdes på plads, hvis der også skal være andet i drivhuset. Og man kan ved at beskære det rigtigt, få det til at give mere og bedre frugt, end det vil give, hvis det blot får lov at passe sig selv.

Disse frugttræer skal normalt beskæres, når frugterne er høstet, men før det sidste blad er faldet – kirsebær har jo f.eks. smukke høstfarver, og dem vil mange haveejere jo gerne have med. Men hvis man ikke fik beskåret i efteråret – og hvis planterne trænger til beskæring – kan det nås endnu. Men vent ikke for længe.

Hvornår bliver det forår?

Hvornår det er for sent – hvornår risikoen for store tab af saft sætter ind – er ikke til at sige. Det afhænger lidt af vejret, og nogle planter vil nok kunne få forårsfornemmelser og dermed saftstigninger allerede nu, når der kommer en mild periode efter en kold i november-december.

Blandt planterne i risikozonen er også de japanske løn, japanske ahorn. Men dem skal man i det hele taget ikke skære i, med mindre det er strengt nødvendigt. Hvis en gren kommer i vejen, er det bedre et klippe den af end at risikere, at den knækker, fordi den er i vejen. Skal der skæres, gøres det bedst inden bladene falder, og ellers i god tid før knopperne svulmer.

Dette var, hvad der absolut bør gøres i en have i jule-nytårsdagene. Så er der det, der kan gøres, hvis man gerne vil have fornuftige gøremål til en time mere eller to, når man har fået trøjen på og er kommet ud i den friske luft.

Det der kan gøres

Hække, der er mere end ca. 10 år gamle, kan blive bare for neden og utætte på siden. Det kan kureres ved at skære hækplanterne meget kraftigt ind på siderne ¬– ind til cirka fem-ti centimeter fra stammen. Hvis hækken er blevet for høj, kan man også skære den ned i højden, men man må aldrig skære sin hæk ned til jorden for at få en ny, tættere hæk. Det skal man nok få, men man får også en svag hæk, uden den gennemgående stamme, der skal holde den oppe, når vinden river i den.

Hvis man skærer hækken ind, er det vigtigt at gøre det på begge sider samtidig, ellers risikerer man, at den frejdigt gror videre på den uklippede siden, mens der ikke kommer nye skud på den klippede. Sådan en tilbageskåret hæk er ikke noget kønt syn, og den yder ikke megen beskyttelse for havens øvrige planter. Der går nogle måneder, før den sætter nye skud, en liguster måske allerede i marts, en bøg næppe før sidst i april, oftest først i løbet af maj. Så man kan vente med at skære til en måneds tids før, den vil skyde, men helst ikke mere.

Vent med æble- og pæretræer

Når de er ude med saks og sav, vil mange måske have lyst til at gå i gang med frugttræerne. Om blommer og kirsebær se ovenfor, men generelt gælder, at al beskæring skal foretages med omhu. Men skal tilrettelægge sin beskæring, så man får den største virkning med færrest mulige snit – det er mest skånsomt mod træerne, og nemmest for den, der skal skære. Men det tager tid at finde de rette grene at fjerne, og hvis man fryser, er man måske mere forfalden til en hurtig løsning, der til foråret viser sig knap så hensigtsmæssig.

Desuden skal snittede lægges det rigtige sted på grenen – lige uden for den krans, der omgiver grenen på det sted, hvor den går ud fra stammen eller hovedgrenen – og saven skal føres med præcision. Det kan man ikke, hvis man fryser. Så vent med den beskæring til sidst i marts, begyndelsen af april, når det bliver lidt lunere.

En tur med skuffejernet

Til det, der kan gøres, hører også at rydde op i køkkenhaven. Væk med den salat fra i fjor, der ikke blev spist og for længst er gået i stok. Og hvad med grønkålen? Er der stadig appetit på vintermad, når stuerne er fyldt med drevne tulipaner?

Og når man er ved at rydde op, kan man jo altid gå en tur med skuffejernet med mindre jorden er våd og tung. Hvad man får bugt med nu, skal man ikke slås med til foråret, når der er tusind andre og sjovere ting at give sig i kast med.

Har man mod på det, og kan man skaffe planter, kan man stadig plante barrodsplanter – for eksempel hæk planter – lige som man, hvis det er nødvendigt, kan flytte løvfældende små træer og buske i haven. Men ikke stedsegrønne – de kræver en lunere jord for at få fat inden vinteren, det kan sagtens nå at blive vinter endnu. I fjor faldt den i påsken?

Lad være med at?

Det, man ikke skal gøre: Man skal ikke så eller gøde, og man skal ikke klippe roser. Man kan give haven kalk, men kun hvis man har en jordbundsanalyse, der fortæller, at haven mangler kalk og hvor meget. Og har man ikke en sådan, kan man fint få den lavet nu. Man køber en lille pose og en vejledning i havecentret.