Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside
 

Ask-Alex

Nyheder

 
 
 

Køkkenhave på altanen og terrassen

Af: Ask-Alex :: 21 April 2010 11:52 :: Bedømt af 0 brugere
 

 

Rækker med gulerødder, kartofler, kål og salat – det er den typiske opskrift på en køkkenhave, som forsyner haveejerne med lækre, sprøde grøntsager. Er du ikke interesseret i at skulle passe og pleje de lige linier eller har du kun begrænset plads til rådighed, kan det dog alligevel lade sig gøre at blive selvforsynende med grøntsager sommeren over. 


Højbede og krukker er nemlig svaret. Grøntsager, der skal dyrkes på begrænset plads skal dog vælges med omhu, da rødderne hos nogle grøntsager skal bruge et stort volumen af jord for at udvikle sig. Dernæst skal man også undersøge, om den enkelte plante har bedst af meget lys eller skygge, hvor meget vand der skal tilføres osv.


Især tomater (cherrytomater kræver mindst plads), agurker, chili, sød peber, bønner, squash, aubergine, salat, radiser og spinat er velegnet at dyrke i krukker. Vær dog opmærksom på at nogle af planterne skal bindes op, hvis man ikke vælger busksorterne.


Man kan også med fordel vælge krydderurter som salvie, kruspersille, purløg og rød basilikum til at give farve samt basilikum, timian, glatbladet persille og broget salvie.


Har man kun begrænset plads til rådighed til sin dyrkning, kan man også overveje lodret dyrkning i små potter – såkaldt Horti Verti. Har man mod på dette, er især salat, buskbønner, ærter, forårsløg, jordbær, tomater, gulerødder og krydderurter velegnet.

 
 
 
Tags: køkkenhave altan krukker terrasse horti verti
 
 
 
 
 

Kommentarer til Køkkenhave på altanen og terrassen

 
 
 

Ask-Alex

Nyheder

På denne blog kan du følge med i, hvad der sker af nyt på ASK-ALEX.dk. Her fortæller vi bl.a., hvad der rør sig hos vores dygtige eksperter. Og vi holder selvfølgelig en finger solidt plantet på gør-det-selv pulsen - så du kan altid følge med i de seneste gør-det-selv-nyheder her hos os.

 
 
> Se Ask-Alex ´s profil

Annonce

Nyeste blogindlæg
 
 
Seneste kataloger