God tone på Ask•Alex.dk- retningslinjer for aktiviteter på communityet
Vi har udviklet dette community for at skabe et interessant og positivt online mødested. Det er et sted, hvor vi brugere kan udveksle erfaringer og dele viden.
Vi mødes først og fremmest for at for styr på de praktisk udfordringer, og derfor skal Ask•Alex.dk være et sted, hvor alle føler sig velkomne og ingen bliver udsat for personlige angreb eller respektløs opførsel.
Disse retningsliner har til formål at gøre Ask•Alex.dk til det bedst tænkelige mødested for alle, der har brug for inspiration til deres bolig.
Hold god tone på Ask•Alex.dk
Hold god tone i communityet ved at følge disse retningslinjer:
1) Argumenter for dine synspunkter i stedet for at svine noget eller nogen til. Alle meninger er velkomne, hvis de vel at mærke bliver fremført på en fornuftig måde, der opfordrer til debat.
2) Tal til andre som du ville tale til dem i virkeligheden, hvis du stod ansigt til ansigt med dem. Lad være med at skrive i en ubehagelig tone, det fører ikke til noget frugtbart (andet end at du kan blive slettet).
3) Tænk på læsbarheden. Undlad at SKRIVE MED STORE BOGSTAVER eller bLaNdE sToRe oG sMå BoGsTaVer eller anvende sms-sprog (d r sq dumt a læs!).
4) Hjælp nybegyndere, der ikke kender communityet så godt endnu i stedet for at hakke på dem. Henvis dem fx til denne side.
5) Drop unødige provokationer. Lad være med at skrive ting på communityet, som kun har til formål at provokere. Det bidrager ikke til den gode debat. Det er naturligvis også forbudt at mobbe eller på anden måde chikanere andre brugere.
6) Tag forholdsregler før du mødes med folk fra communityet. Tænk dig godt om inden du vælger at mødes med folk du alene har mødt via communityet.
Skriv i de rigtige grupper og fora
Sørg for at du skriver dit indlæg i den rigtige gruppe og det rigtige forum til emnet - så er der størst chance for, at dit indlæg læses af interesserede brugere.
Ingen racisme eller diskrimination
Det er strengt forbudt (og desuden imod dansk lovgivning) at lave diskriminerende eller racistiske indlæg på Ask•Alex.dk. Redaktionen forbeholder sig retten til uden varsel at slette indlæg samt nedlægge brugerprofiler, som vi vurderer, overskrider disse regler.
Det vil altid være en vurderingssag, hvilke indlæg, der går over grænsen, men som udgangspunkt vil vi hellere lade fornuftens stemmer bekæmpe dumhedens - end at censurere.
Hjertelig velkommen og rigtig god fornøjelse på Ask•Alex.dk