Leveret af JP/Politikkens Hus
Du er her: Forside

Generelle vilkår betingelser for brug af Ask•Alex.dk

 
Denne aftale er et juridisk dokument, der vedrører indsamling og behandling af personoplysninger på hjemmesiden www.ask-alex.dk samt beskriver dine og Ask•Alex.dk´s rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de tjenester, der udbydes via hjemmesiden.

Når du tilmelder dig Ask•Alex.dk´s tjenester, erklærer du dig indforstået med betingelserne i nærværende aftale. Vi gør opmærksom på, at betingelserne i aftalen løbende kan blive ændret jf. punkt 11 nedenfor.

Indhold af aftalen:
1. Brugerbetingelser
2. Generelt om indsamling af personoplysninger
3. Hvilke personoplysninger indsamler Ask•Alex.dk?
4. Hvordan indsamler Ask•Alex.dk personoplysninger?
5. Hvem videregiver Ask•Alex.dk oplysninger til?
6. Markedsføring
7. Sikkerhed
8. Links
9. Opdatering af og indsigt i oplysninger
10. Kontakt Ask•Alex.dk
11. Ændring af aftalen


1. Brugerbetingelser

Vigtig juridisk information
Indholdet på Ask•Alex.dk.dk er udelukkende til informationsbrug.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning. Ask•Alex.dk kan på ingen måde drages til ansvar - hverken direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt eller forudsat på websitet.

Ophavsretlige vilkår
Med undtagelse af det håndbogsbaserede artikelmateriale, der ophavsretligt henhører under Politikens Forlag, tilhører alt materiale på websitet ophavsretligt Ask•Alex.dk, herunder html og Java-script kode, egenproducerede artikler, grafik, billeder, indlæg i ekspertblogs samt alt brugergenereret indhold såsom indlæg sendt til et forum eller skrevet i projektblogs.
Materialerne må ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives af andre uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Ask•Alex.dk.

Ask•Alex.dk forbeholder sig retten til at bruge og gengive indhold af dine indlæg og din profilside i de øvrige medier under JP/Politikens Hus A/S, såvel trykte som onlinebaserede.
Ask•Alex.dk forbeholder sig retten til at redigere i indholdet af eller helt slette dine indlæg, såfremt vi skønner, at de strider imod de opstillede vilkår og betingelser i nærværende aftale.

Brug af moderatorer
Ask•Alex.dk fralægger sig i henhold til reglerne i presseloven ethvert ansvar for indholdet af de brugergenererede indlæg på siden, også i tilfælde af, at brugere publicerer indhold fra ophavsretligt beskyttede værker, der tilhører tredjepart, som ikke har godkendt anvendelsen af indholdet i denne sammenhæng.

Communityets karakter umuliggør en øjeblikkelig indskriden overfor indhold og ytringer af injurierende eller på anden måde grænseoverskridende karakter.

På Ask•Alex.dk vil vi dog gøre alt, hvad vi kan, for at give vores brugere en god oplevelse og opretholde den gode tone på websitet. Derfor engagerer vi frivillige moderatorer blandt vores brugere til at holde opsyn med sitet.

En moderator er en person, der har til opgave at holde øje med, at brugerne på websitet opretholder de gængse regler for brug af siden. En moderator har beføjelser til både at flytte, slette og låse indlæg, hvis de er forkert placeret eller i direkte strid med reglerne på communityet.
En moderators beslutning om sletning af indlæg, flytning af debatter m.v. skal ikke diskuteres med de øvrige moderatorer. Såfremt du oplever, at en moderator ikke lever op til sin opgave, er du velkommen til at skrive til support@ask-alex.dk

Desuden opfordrer vi folk, der støder på noget, der i henhold til nærværende aftale må betegnes som upassende indhold til øjeblikkeligt at kontakte os på support@ask-alex.dk eller rapportere indholdet via "Anmeld som stødende"-funktionen.
Ask•Alex.dk forbeholder sig retten til at fjerne alt materiale, der anses for at være upassende, herunder materiale, der er pornografisk, stødende, fornærmende, injurierende, udokumenteret, racistisk, ulovligt eller på anden måde i strid med god moral og etik. Redaktionen på Ask•Alex.dk beslutter suverænt, hvad vi finder overskrider disse etiske retningslinjer.

Indbrud, tyveri og uautoriseret brug
Redaktionen melder øjeblikkeligt enhver form for indbrud og tyveri - såkaldt hacking - og andre forsøg på at tilegne sig uautoriseret adgang til vores website til politiet. Vi accepterer under ingen omstændigheder adgang til vores website såvel som vore profiler, grupper, blogs m.v. gennem andre platforme end en webbrowser.

Ingen SPAM og chikane
Det er strengt forbudt at spamme (lave gentagne beskeder uden indhold) i andre brugeres medlemssider. Spam og chikane kan medføre sletning af ens brugerprofil, ligesom gentagen misbrug kan medføre bandlysning af IP-adresse og politianmeldelse.
Redaktionen arbejder desuden sammen med de danske internetudbydere, som kan lukke adgangen til internettet, hvis deres forbindelse bliver misbrugt.

Sletning og advarsler
Hvis du bryder reglerne på Ask•Alex.dk, vil redaktionen som udgangspunkt sende dig en advarsel, som du straks skal efterleve for at undgå at blive slettet fra systemet.
Dersom Ask•Alex.dk vurderer, at der er tale om en grov overtrædelse af vores regler, sletter vi uden varsel din medlemsside. Ask•Alex.dk forbeholder sig retten til at slette din medlemsside, hvis vi vurderer, at der er tale om en grov overtrædelse af vore regler, herunder hvis vi finder den racistisk, diskriminerende, anstødelig, tilsvinende, på grænsen til det lovlige, usmagelig eller på anden måde upassende for communityet. Vi genopretter ikke slettede medlemssider.

Har du yderligere spørgsmål til retningslinjerne for brugen af Ask•Alex.dk, er du meget velkommen til at kontakte redaktionen på support@ask-alex.dk.

Beskyt dine personlige oplysninger
Overvej altid en ekstra gang, hvilke personlige oplysninger, du offentliggør på communityet. Husk at mange mennesker, du ikke kender, har adgang til de oplysninger du lægger ud på communityet. Redaktionen opfordrer dig til at være tilbageholdende med at gøre din adresse, telefonnummer og fulde navn offentligt tilgængeligt for andre brugere på sitet.


2. Generelt om indsamling af personoplysninger
På Ask•Alex.dk indsamler vi data om dig som bruger for at kunne levere den bedst mulige ydelse til dig. Vi vil opfordre dig til at læse nedenstående forklaring på, hvordan denne indsamling foregår, samt hvordan vi beskytter og benytter information indsamlet via vores website.

Du kan besøge Ask•Alex.dk både som registreret medlem og som anonym besøgende. Du behøver ikke være medlem for at besøge vores side og tilgå meget af vores indhold. Men hvis du ikke er det, kan vi desværre ikke tilbyde dig adgang til websitets sociale fællesskaber på vores community. Medlemmer har eksklusivt mulighed for at oprette og kommentere indlæg, dele billeder, deltage i konkurrencer m.m.. Det er, når du vælger at blive medlem af Ask•Alex.dk, at vi beder dig om en række personlige oplysninger.

Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder bl.a. vedkommendes for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads.

Vi er opmærksomme på behovet for tilstrækkelig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager fra dig. Det er Ask•Alex.dk 's vigtigste målsætninger at beskytte vores brugere mod utilsigtede indgreb i privatlivets fred. Derfor gør vi vores yderste for at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, hvordan de videregives eller opbevares.

Fra din egen personlige profilside på Ask•Alex.dk kan du til hver en tid angive, hvordan du ønsker din brugerprofil vist for andre brugere på websitet, såvel medlemmer som ikke-medlemmer, og herunder også, om du ønsker at være anonym.


3. Hvilke personoplysninger indsamler Ask•Alex.dk?
Ask•Alex.dk har brug for en række oplysninger om dig for at kunne administrere dit medlemskab og yde dig den bedst tænkelige service, blandt andet i forhold til at levere målrettet information og øvrige tjenester til dig. Der registreres ingen følsomme oplysninger hos Ask-Alex.dk såsom helbredsoplysninger, oplysninger, der vedrører din politiske overbevisning m.v.. Vi kan naturligvis ikke forhindre dig i at angive følsomme oplysninger, men vi fraråder det.

I forbindelse med personliggørelsen af din profil på Ask•Alex.dk vil du blive opfordret til at fortælle lidt om dig selv, fx om dine personlige interesser og præferencer. Disse oplysninger er ikke obligatoriske, men er alene med til at optimere den ydelse, Ask•Alex.dk leverer til dig. Vi anvender nemlig informationerne til at foreslå dig relevant læsning og interessefæller, målrette nyhedsbreve etc. med henblik på at styrke din oplevelse og lære mere om dig som bruger.

Foruden de personlige oplysninger indsamler vi oplysninger, der vedrører din brug af Ask•Alex.dk. Hermed forstås oplysninger, som kan give os en fornemmelse af, hvilke sider du besøger, hvilke artikler du læser og anden anonymiseret statisk data på Ask•Alex.dk.

Vi indsamler information om, hvilke sider du besøger for at kunne følge vore brugeres interesser og præferencer, så vi kan videreudvikle websitet i en retning, der imødekommer dine ønsker. Desuden indsamler vi løbende information om vores brugere gennem spørgeskemaer med det formål at give dig den bedst tilpassede oplevelse på Ask•Alex.dk og matche dig med brugere, som deler dine interesser.

Ud over de oplysninger, som du selv afgiver i forbindelse med din indmeldelse og efterfølgende anvendelse af Ask•Alex.dk, indsamler Ask•Alex.dk oplysninger om dine webbesøg af hos vores respektive samarbejdspartnere. Dette gælder kun i det omfang, du benytter dig af et tilbud, som forudsætter medlemskab af Ask•Alex.dk.


4. Hvordan indsamler Ask•Alex.dk personoplysninger

Når du browser websider, udveksler din computer information om IP-adresse, styresystem, browser og om, hvilken side du kommer fra med den webside du besøger. Dette hjælper siden med at tilpasse sig til din computer og vise dig relevant indhold. Endvidere hjælper det os til at øge sikkerheden og undgå spam og anden uønsket trafik. Hvis du er logget ind som bruger, vil dette blive associeret til din profil. Dette hjælper os til at forstå, hvordan du bruger siden og videreudvikle den efter dine behov.

Derudover anvender Ask•Alex.dk cookies. Cookies er almindelige digitale informationspakker, som hjemmesiden lagrer på din computer. Der lagres ikke følsomme oplysninger i en cookie. Vi anvender cookies for at forbedre hjemmesidens funktioner og lette din adgang hertil. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

På Ask•Alex.dk anvendes cookies til at genkende dig, før du er logget ind og, hvis du ønsker det, til at logge dig ind automatisk.

Hvis du ønsker at slette cookies kan dette gøres i din browser. Benytter du fx Internet Explorer 7.x gøres det via: "Funktioner" -> "Internetindstillinger" -> "Slet cookies".

For hvert besøg på www.ask-alex.dk - uafhængigt af tilstedeværelsen af en cookie - opbygger Ask•Alex.dk logstatistik. Logstatistik betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades m.m. Statistikken er fuldt ud anonym.


5. Hvordan beskytter Ask•Alex.dk din oplysninger?
Ask•Alex.dk udveksler under ingen omstændigheder personoplysninger med vores samarbejdspartnere uden din accept og dine oplysninger bliver beskyttet i henhold til reglerne i Persondataloven.

Dog skal Ask•Alex.dk, på lovhjemlet anmodning* udlevere persondata til relevante politimyndigheder og efterretningstjenester i Danmark og uden videre videregive dine personlige oplysninger.

*Lovhjemlet anmodning kan opnås af politimyndigheder og efterretningstjenester i forbindelse med overskridelse af paragrafferne i Straffeloven og Antiterrorloven.

Ved eventuelt ejerskifte af Ask•Alex.dk vil dine oplysninger fortsat være beskyttet af Persondataloven.


6. Sikkerhed
Ask•Alex.dk har taget en lang række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod datatyveri og hacking, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.

Ask•Alex.dk opbevarer og transmitterer ikke personoplysninger krypteret. Alle persondata er dog beskyttet bag firewall. Ved betalinger med betalingskort, sendes kortoplysninger krypteret til vores betalingsudbyder. Ask•Alex.dk har derfor ikke adgang til kortoplysninger.

Personoplysninger afgivet til Ask•Alex.dk opbevares i maks. 3 år. Dog nedlægges inaktive profiler efter maks. 1 år.

7. Markedsføring i e-mails
For at du nemt kan holde dig ajour med alt det, der hele tiden sker på Ask•Alex.dk, kan du som en ekstra service få tilsendt et ugentligt nyhedsbrev fra os. Nyhedsbrevet sendes til dig via din e-mail.

Vi gør opmærksom på, at nyhedsbrevet kan indeholde reklamer fra tredjemandsleverandører. Hvis du siger ja tak til at modtage nyhedsbreve fra Ask•Alex.dk, accepterer du derfor samtidig dette forhold.

Du kan til hver en tid framelde nyhedsbrevet igen, såfremt du ikke længere skulle ønske at modtage flere nyheder fra Ask•Alex.dk. Dette gør du nemt under dine personlige indstillinger på din egen profilside på websitet. Skulle du, mod forventning, have problemer hermed, kontakt os da venligst på support@ask-alex.dk


8. Links
Hjemmesiden indeholder links til andre hjemmesider. Vær opmærksom på, at du ved at klikke på sådanne links bliver ført til en anden hjemmeside. Vi opfordrer dig til altid at læse disse hjemmesiders persondatapolitik, da deres procedure for indsamling og behandling af personoplysninger kan adskille sig fra Ask•Alex.dk´s.


9. Opdatering af og indsigt i oplysninger
Som registreret hos Ask•Alex.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod eller helt tilbagekalde registreringen, ligesom du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder er du givet ifølge persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed bedes rettet til e-mail: support@ask-alex.dk.
Ønsker du at ændre eller slette informationer, som ikke er tilgængelige direkte fra din profilside, kontakt da tillige venligst Ask•Alex.dk via e-mail eller på nedenstående adresse.


10. Kontakt Ask•Alex.dk
Hvis du har spørgsmål til nærværende aftale, til vores behandling af personoplysninger eller dit forhold til Ask•Alex.dk i øvrigt, er du meget velkommen til at rette henvendelse til os hos:

JP/Politikens Hus A/S
Online Magasiner, Ask•Alex.dk
Grøndalsvej 3
8260 Viby J
CVR.nr. 26 93 36 76

E-mail: support@ask-alex.dk


11. ændring af nærværende aftale
Ask•Alex.dk forpligter sig til løbende at opfylde kravene om beskyttelse af privatlivets fred og informerer om enhver ændring i de Generelle vilkår og betingelser direkte på Ask•Alex.dk.


Hjemmesiden administreres af:
JP/Politikens Hus A/S
Online Magasiner
Grøndalsvej 3
8260 Viby J
CVR.nr. 26 93 36 76

Annonce

Seneste kataloger
 

Gør det selv i din indbakke?

 

Håndbøger til dig og dine projekter